Java-teknologi er ved radikalt at ændre det begrænsede antal programmer (kalender, ur, få spil), der forudinstalleres i traditionelle mobiltelefoner. Teknologien gør mobiltelefoner mere anvendelige end nogensinde før, idet telefonbrugerne gives mulighed for at gøre deres håndsæt mere personligt ved at hente de programmer, som de ønsker at have.
Eksempler på Java™-programmer, der kan hentes, er spil, sportskalendere, parlører og kortprogrammer. Java™-teknologien gør det mere spændende at bruge telefonen og gør det muligt for dig at gøre telefonen mere personlig ved at vælge de ønskede programmer.
Med Nokia 8910i kan du hente Java™-programmer, både via WAP-forbindelsen og ved at bruge Nokia PC Suite, der muliggør hentning fra internettet.