Telefonen er et avanceret teknologiprodukt, der er udformet i et gennemtænkt design, og som skal behandles med varsomhed. Følg nedenstående anbefalinger for at overholde de generelle garantibetingelser og for at få glæde af produktet i mange år fremover.
Opbevar telefonen, alle dens dele og alt ekstraudstyr utilgængeligt for små børn.
Telefonen må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer væsker kan indeholde mineraler, der korroderer elektroniske kredsløb.
Anvend og opbevar ikke telefonen i støvede og snavsede omgivelser. I modsat fald kan de bevægelige dele tage skade.
Telefonen må ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forkorte elektroniske enheders levetid, beskadige batterier og smelte nogle plasttyper eller gøre dem skæve.
Telefonen må ikke opbevares i kolde omgivelser. Når telefonen varmes op (til normal temperatur), kan der inde i telefonen dannes fugt, som kan beskadige de elektroniske kredsløb.
Forsøg ikke at åbne telefonen. Den kan tage skade, hvis den udsættes for ukyndig behandling.
Undgå at tabe telefonen, udsætte den for slag og stød samt ryste telefonen. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb.
Rengør ikke telefonen med stærke kemikalier, opløsningsmidler eller stærke rengøringsmidler.
Mal ikke telefonen. Maling kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at telefonen fungerer korrekt.
Brug kun den antenne, der følger med telefonen, eller en anden godkendt udskiftningsantenne. Telefonen kan blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne, der ikke er godkendt, eller hvis der foretages uatoriserede ændringer eller tilsluttes ekstraudstyr, som ikke er godkendt, hvilket desuden kan være i strid med de gældende bestemmelser om radioudstyr.
Ovennævnte anbefalinger gælder for både telefonen, batteriet, opladeren og alt tilbehør. Aflever den defekte enhed hos den nærmeste autoriserede forhandler, hvis der opstår problemer med disse dele. Personalet vil hjælpe dig og sørge for service eller eftersyn, hvis det er nødvendigt.