Java-teknologi omfatter to elementer: Et programmeringssprog og et programmiljø, hvor programmer, der er skrevet i Java-sproget, kan udføres. Java-programmeringssprogets syntaks minder om C++, da begge sprog er objektorienterede. Den største forskel på sprogene C++ og Java er, at programudvikleren skal kompilere C++-kildekoden til en lokal maskinkode, der kun passer til en bestemt målenhed, hvorimod Java-sprogkoden fortolkes i målenheden af en såkaldt Java-virtuel maskine. Det er denne egenskab, der gør Java-programmer mobile, dvs. et Java-program kan fungere i alle enheder med en kompatibel Java-platform.
Nokia 7250 understøtter platformen Java 2 Micro Edition (J2ME) - en del af Java-teknologien, der er specielt udviklet til elektroniske forbrugsvarer. Platformen er nærmere bestemt baseret på industristandarden MIDP 1.0 (Mobile Information Device Profile 1.0), der leverer den funktionalitet, der er nødvendig for at udvikle programmer til mobiltelefoner. De Java-programmer, der er udviklet til denne platform, kaldes samlet for "MIDlet'er".
3. Hvilke fordele er der ved Java-teknologi for telefonbrugere?
De fleste håndsæt leveres med et begrænset antal forudinstallerede programmer, f.eks. en kalender, et ur og nogle få spil. Java-teknologien er grundlæggende ved at ændre dette. Teknologien gør det muligt for brugerne at hente nye programmer til deres telefoner. På den måde kan telefonbrugerne få gavn af det kreative potentiale fra tusindvis af programudviklere. Eksempler på Java-programmer, der kan hentes, er spil, sportskalendere, parlører og kortprogrammer. Java-teknologien gør det mere spændende at bruge telefonen og giver brugerne mulighed for at gøre håndsættet mere personligt ved at vælge de ønskede programmer. Nokia 7250 understøtter hentning af Java-programmer, både via WAP-forbindelsen og ved hjælp af PC Suite.
4. Hvad er fordelen ved hentbare programmer i Nokia 7250?
Du kan udvide telefonens funktionalitet med de programmer, som du har brug for til at holde styr på dit arbejde og din fritid, f.eks. rejse-, indkøbs- og underholdningsrelaterede programmer samt interaktive og grafiske spil. Du kan også gøre telefonen mere personlig med andre slags hentbare programmer.
Java-programmer køres lokalt i enheden, hvilket giver nem brug på grund af en hurtig reaktionstid uden netværksforsinkelser.
5. Hvor mange programmer kan der hentes til Nokia 7250?
Den hukommelse, der er reserveret til Java-programmer i Nokia 7250, er dynamisk. Maksimumstørrelsen for en OTA-hentet (Over-The-Air via WAP) MIDlet er 64 KB. Du kan hente op til 30 MIDlet'er af maksimalstørrelse til Nokia 7250. Hvis de hentede MIDlet'er er mindre, er der plads til flere MIDlet'er. Ved hjælp af Nokia PC Suite kan du overføre MIDlet'er fra en pc til Nokia 7250 (maksimumstørrelsen for én MIDlet er 64 KB).
Bemærk! Den kapacitet, der beskrives her, afhænger af den samlede delte hukommelse (3,5 MB). Hukommelsen deles af MMS-beskeder, billeder og fotografier, ringetoner og Java-programmer. Nokia 7250 leveres med nogle forudinstallerede Java-MIDlet'er, der optager en bestemt mængde hukommelse. MIDlet'erne i telefonen kan slettes og erstattes med nye hentede MIDlet'er.
Der er mange udbydere af Java-programmer. Operatørerne spiller en hovedrolle, når det gælder om at sikre, at deres abonnenter har nem adgang til programmer, der kan hentes. Da Nokia 7250 understøtter programhentning via PC Suite, kan du også hente MIDlet'er til håndsættet fra internettet.
8. Passer alle Java-programmer til Nokia 7250-telefonen?
Nokia 7250 understøtter hentning af standard-MIDlet'er, dvs. programmer, der bruger de API'er (Application Programming Interface), som er defineret i MIDP 1.0-specifikationen. Den maksimale størrelse på en hentbar MIDlet er 64 KB.
Java™-platformen i Nokia 7250 har omfattende sikkerhedsfunktioner. Der kræves en bekræftelse fra brugeren, for at Java™-programmet kan oprette forbindelse til netværket. For at sikre, at du ved, om programmet har etableret forbindelse eller ej, vises der en netværksforbindelsesindikator i øverste venstre hjørne af displayet, når der er etableret forbindelse. Programmet kan kun oprette forbindelse via den WAP-gateway, der er defineret i WAP-indstillingerne, for at sikre, at du er klar over taksten for netværksforbindelsen.
For at sikre, at Java™-programmerne ikke videresender brugerens følsomme data, kan programmerne ikke læse brugerens personlige data på enheden. Java™-programmerne har f.eks. ikke adgang til telefonbogen, kalenderen, tekstbeskeder og opkaldsinfo. De eneste data, som programmerne har adgang til, er deres egne data, dvs. de data, som programmerne selv har gemt i enheden. Denne funktionalitet er defineret af eksperter i JCP (Java™ Community Process) inden for telekommunikationsindustrien.
Det er vigtigt at notere sig, at programmet kan sende oplysninger, som brugeren indtaster i programmet, via netværksforbindelsen. Du skal derfor ikke angive følsomme oplysninger i et Java™-program, medmindre du har tillid til programmet.
I Nokia 7250 etablerer Java-programmerne HTTP-forbindelsen via WAP-stakken. Derfor er transportlagssikkerheden baseret på den sikkerhed, der leveres af WAP-stakken, nemlig WTLS-protokollen (Wireless Transport Layer Security). På grund af nogle svagheder i WAP-sikkerhedsmodellen, som hovedsageligt skyldes, at der ikke er nogen reel punkt-til-punkt-sikkerhed mellem klienten og http-serveren, anbefales det ikke at overføre meget vigtige oplysninger via WAP. Hullet i punkt-til-punkt-sikkerheden skyldes, at WAP-gatewayen dekrypterer WTLS og genkrypterer indholdet ved hjælp af SSL for at oprette forbindelse til indholdsserveren. Hvis du ikke bruger en pålidelig gateway (dvs. en, der er frit tilgængelig på internettet), er der risko for, at fortrolige oplysninger kommer i fare under overførslen fra WTLS til SSL og omvendt.
Kørsel af Java-programmer er isoleret fra telefonens øvrige funktioner. Hvis der er et problem med et Java-program, påvirkes telefonens øvrige funktioner ikke. Skulle der opstå et problem, stoppes kørslen af Java-programmet. Java-programmer kan derfor ikke få telefonen til at gå ned. Telefonbrugerne kan desuden altid stoppe kørslen af et Java-program ved at trykke på den røde stoptast.
11. Hvad er bæreren af Java™-programmer? Hvor netværksafhængige er programmerne? Kan de bruges uden netværksdækning?
Java-programmer kan hentes ved hjælp af WAP-browseren via Circuit Switched Data- og GPRS-forbindelser. Når MIDlet'en er hentet, kan programmet køre uafhængigt af netværksdækning, hvis der er tale om en selvstændig MIDlet, som ikke er afhængig af en netværkskomponent til behandling. En MIDlet kan også sluttes til serverressourcer. Denne forbindelse etableres også via WAP.
12. Kan Java-programmer afspille polyfoniske toner?
Nej. Implementeringen understøtter generering af enkelttoner. Java Community Process har endnu ikke defineret en specifikation for polyfonisk lyd-API til Java 2 Micro Edition.
13. Kan Java-programmer hentes uafhængigt af tid og sted? Kan de f.eks. hentes, når man rejser i USA?
Dette afhænger af det pågældende netværks datadækning og af de roaming-aftaler, der er indgået. Nogle operatører i USA går ind for begrænsede netværk ("Walled Garden") og fraråder, at slutbrugerne bevæger sig uden for den pågældende bærers portal.