Oversigt | Ordliste
Nokia - Connecting People Nokia 6800 - Interaktivt selvstudium Nokia 6800
   

  Introduktion  

  Kom godt i gang  

  Brug af telefonen  
  Forbindelse  
  Ofte stillede spørgsmål  

  PC Suite      Modem Options  

  E-mail  

  SyncML-teknologi  
  Programmer
   Hentning og installation af PC Guide
  Kompatibilitet
  Grundlæggende brug
Fejlfinding
 
Fejlfinding

1. Installation
2. Forbindelser
3. Synkronisering
4. Content Copier
5. Ringetoner

1. Installation

Under installationen bliver jeg bedt om at vælge en USB-port, men jeg ved ikke, hvilken port jeg skal vælge.
Du kan kontrollere portnummeret fra Enhedshåndtering:
Start-> Indstillinger-> Kontrolpanel-> System-> Hardware-> Enhedshåndtering...->
Porte (COM & LPT). Her skulle du få vist "Port 1 on USB Serial Adapter (COM3)" eller lignende oplysninger. Hvis dette er tilfældet, vises kablet i COM3, hvorefter du skal vælge det på listen under installationen.

Ved installation af PC Suite 5.1 valgte jeg manuelt den USB-port, som telefonen blev tilsluttet. Ved kørsel af PC Suite 5.1 efter installationen virker forbindelsen ikke.
Kontroller, at den kommunikationsport, du angav under installationen, er den rette. Hvis du har valgt den forkerte kommunikationsport, skal du åbne Forbindelsesstyring fra Kontrolpanel og klikke på knappen Avanceret for at kunne ændre USB-porten.

2. Forbindelser

Nokia PC Suite 5.1 svarer ikke længere.
Hvis du bruger en infrarød forbindelse, skal du genaktivere telefonens infrarøde port og derefter genstarte Nokia PC Suite 5.1.

Nokia PC Suite 5.1 svarer ikke under et dataopkald.
Nokia PC Suite 5.1 kan ikke bruges under et dataopkald. Afslut dataopkaldet, og genstart Nokia PC Suite 5.1.

Jeg afbrød forbindelsen og etablerede den derefter igen uden at vente på, at Nokia PC Suite 5.1 havde registreret, at telefonen var afbrudt. Nu svarer Nokia PC Suite 5.1 ikke.
Inden du genetablerer telefonforbindelsen, skal du vente på, at Nokia PC Suite 5.1 registrerer, at du har afbrudt forbindelsen til telefonen. Dette kan tage nogle få sekunder. Telefonikonet på statuslinjen angiver status for telefonforbindelsen. Bakkeikonet for Nokia PC Sync er gult og hvidt i Nokia PC Sync, når telefonen er afbrudt. Hvis du genetablerer forbindelse til telefonen for tidligt og får problemer, skal du slukke telefonen. Tænd derefter telefonen igen, og genstart Nokia PC Suite 5.1.

Hvordan får jeg Nokia 6800 til at virke i Nokia Connection Manager via DKU-5-kablet?
Forudsætninger: Du har en Nokia 6800-telefon, et DKU-5-kabel, et Windows-operativsystem, de korrekte drivere til DKU-5-kablet og Nokia PC Suite 5.1.
1. Installer driverne på computeren.
2. Isæt kablet. Windows burde registrere kablet og finde driverne til det.
3. Svar "ja" på spørgsmålet om digital signatur og OK til, at driverne installeres.
4. Start Nokia Connection Manager (hvis programmet ikke allerede er åbent).
5. Deaktiver kabelknappen (knappen yderst til venstre har hvid baggrund, når den er deaktiveret).
6. Sluk telefonen. Slut kablet til telefonen, og genstart den.
7. Aktiver kabelknappen
8. Telefonen skulle nu blive vist på listen.

Jeg kan ikke finde Nokia Connection Manager.
Hvis du kun har installeret Nokia Modem Options, er Nokia Connection Manager ikke installeret. Når du installerer et andet program, vil Nokia Connection Manager altid blive installeret.

Hvordan kan jeg kontrollere IrDA-forbindelsen i Windows 98?
Inden du bruger Nokia PC Suite 5.1 via IrDA, kan du teste
IrDA-portens funktionalitet på følgende måde:

1. Åbn Microsoft Infrared Monitor.
2. Kontroller, at infrarød kommunikation er aktiveret i systemet.
3. Kontroller, at Infrared Monitor har fundet Nokia 6800-telefonen. (Se brugervejledningen til telefonen, hvis du ønsker oplysninger om, hvordan du aktiverer den infrarøde port i telefonen).

3. Synkronisering

Nokia PC Sync fungerer ikke korrekt med Lotus Notes.
Nokia PC Sync har forskellige konfigurationer til Lotus Notes 4.6- og 5.0-versionen. Hvis Nokia PC Sync bruger den forkerte konfiguration, synkroniseres Lotus Notes-kalenderdatabasen ikke korrekt. Du skal derfor kontrollere, at du bruger de korrekte synkroniseringsindstillinger til den Lotus Notes-version, du bruger.

Jeg har redigeret mine fødselsdags- og mærkedagsposter i enten telefonen eller Lotus Notes 4.6 og har foretaget synkronisering igen, men de tilsvarende fødselsdags-/mærkedagsposter i telefonen eller Lotus Notes 4.6 blev ikke ændret tilsvarende.
Lotus Notes 4.6 understøtter gentagne mærkedagsposter. Men Lotus Notes håndterer gentagne elementer anderledes end telefonen. Det overordnede element oprettes, og de forekomster, der gentages årligt, er individuelle kopier af det første element. Hvis en af disse forekomster ændres eller slettes, påvirker ændringerne ikke andre forekomster. Dette gælder både Lotus Notes og telefonen, uanset om elementerne skal synkroniseres eller ej.

Jeg har gemt fødselsdage med alarmer på min telefon. Efter synkronisering med Lotus Organizer er der ingen alarmer tilknyttet de pågældende fødselsdagselementer.
De alarmtider, der er angivet i telefonen for fødselsdagselementer, forsvinder fra Lotus Organizer efter synkroniseringen. Alarmen for de fødselsdagselementer, der er gemt i telefonen, og som der ikke er indstillet en alarm for, indstilles efter synkroniseringen til syv dage før fødselsdagen. Alarmerne i telefonen påvirkes ikke af synkroniseringen. Dette er en Lotus Organizer-funktion, og den kan ikke omgås.

Der vises gamle opgaveelementer i telefonen, efter at jeg har synkroniseret telefonen med Outlook.
Hvis Outlook-kalenderen indeholder opgaveelementer, der ikke har en forfaldsdato, bliver disse muligvis synkroniseret med telefonen, selvom de ligger uden for synkroniseringsområdet.

Meddelelsen "Synchronization completed" vises, men det er ikke alle elementer, der er synkroniseret.
Hvis du har flere kalenderelementer med alarmer i din PIM, kan synkroniseringsprocessen blive afbrudt. Fjern alarmerne, og forsøg igen for at undgå dette. Det samme kan opstå, når du overfører kalenderelementer med Nokia Content Copier.

Når jeg synkroniserer kontaktpersoner efter at have genoprettet dem med Nokia Content Copier, opretter Nokia PC Sync dubletter.
Nokia Content Copier opretter altid nye id'er til kontaktpersoner, når de gendannes. Disse kontaktpersoner identificeres derfor som nye. Du kan fjerne kontaktpersondubletterne med Nokia Phone Editor.

4. Content Copier

Jeg afbrød forbindelsen til kildetelefonen og tilsluttede derefter måltelefonen uden at vente på, at Nokia Content Copier registrerede, at der var skiftet telefon. Nu genkender Nokia Content Copier ikke måltelefonen.
Du skal vente, indtil kildetelefonen ikke længere registreres af pc'en, og teksten "Unknown" vises i feltet Target Phone i Nokia Content Copier, inden du tilslutter måltelefonen. Dette kan tage nogle få sekunder. Hvis du har tilsluttet måltelefonen for tidligt, skal du afbryde forbindelsen til måltelefonen og vente, indtil teksten Ukendt vises i feltet Måltelefon. Forsøg derefter at tilslutte måltelefonen igen.

Meddelelsen "Phone memory full" vises i Nokia Content Copier, når jeg flytter kontaktpersoner fra den gamle telefon til den nye telefon.
Du kan undgå dette ved at flytte alle kontaktpersoner fra SIM-kortet til telefonen og forsøge igen.

Efter brug af slettefunktionen i Nokia Content Copier er telefonens opkaldsinfo tom.
Uanset, hvilke data du har valgt at slette, køres hele den fabriksindstillede installation. Den fabriksindstillede installation tømmer altid opkaldsinfo.

Når jeg kopierer et kontaktpersonelement fra én telefon til en anden ved hjælp af Nokia Content Copier, overføres webadressen ikke.
Nokia Content Copier understøtter ikke overførsel af webadresser.

Når der overføres data fra én telefon til en anden, overføres profilringetonerne ikke, som de er i telefonen.
Ringetone-id'erne er ikke de samme i alle telefonmodeller, og tonerne er muligvis ikke de samme i begge telefoner efter brug af Nokia Content Copier.

Der foretages ikke ændring af skabeloner ved brug af Nokia Content Copier.
Ændringer i kildetelefonskabelonerne kopieres ikke til måltelefonen. De første 20 elementer i skabelonmappen ændres aldrig.

Jeg får en fejlmeddelelse (errPnNameTooLong), når jeg kopierer data fra pc'en til telefonen ved hjælp af Nokia Content Copier.
Det betyder, at SIM-kortet i måltelefonen har mindre plads til tegn end kildetelefonens SIM-kort. Hvis du vil fortsætte, skal du klikke på knappen Retry, hvorefter Nokia Content Copier automatisk afkorter kontaktpersonerne.

5. Ringetoner

Jeg har oprettet en MIDI-ringetone ved hjælp af Nokia Sound Converter, men telefonen kan ikke afspille den.
Telefonens evne til at afspille SP-MIDI-filer afhænger også af den aktuelle SP-MIDI-fils egenskaber. Det er ikke alle SP-filer, der kan afspilles af telefonen.