 |
Du kan installere forskellige typer Java-programmer, f.eks. spil, rejseordbøger og programmer til styring af personlige oplysninger, på Nokia 6800. Sådan gør du:
- Hent Java-programfiltyperne til pc'en. De filtyper, som du skal bruge til at installere et program på 6800-telefonen, er .jad- og .jar-filer. Hvis du henter programmerne fra internettet, skal du sikre dig, at du får både .jad- og .jar-filer med og gemmer dem i den samme mappe på pc'en.
- Slut telefonen til pc'en.
- Åbn Nokia Application Installer.
- Klik på Install… på værktøjslinjen, eller vælg denne kommando i menuen File.
- Hvis der er sluttet mere end én telefon til pc'en, vises der en dialogboks, hvor du skal vælge den telefon, som programmet skal installeres på.
- Der åbnes en installationsdialogboks. Find den mappe, som du har gemt .jad- og .jar-filerne i.
- Vælg .jad-filen til det program, som du vil installere, og klik på Install. Nokia Application Installer finder automatisk .jar-filen, hvis de to er gemt i den samme mappe.
- Der vises en statuslinje under installationsprocessen.
Hvis du vil fjerne programmer fra telefonen, skal du bruge funktionen Slet i telefonen.
|