
|
Opladning og afladning Telefonen får strøm fra et genopladeligt batteri. Et nyt batteri virker først optimalt, når det har været fuldt op- og afladet to til tre gange.
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det begrænset levetid. Køb et nyt batteri, når batteriets driftstid (tale- og standbytid) er mærkbart reduceret. Brug kun batterier, der er godkendt af telefonproducenten, og oplad kun batteriet med de opladertyper, som er godkendt af producenten.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og telefonen, når den ikke bruges. Lad ikke batteriet være tilsluttet opladeren i mere end højst en uge, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det efterhånden aflade sig selv.
Ekstreme temperaturer kan påvirke batteriets ladeevne.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål.
Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan opstå en kortslutning, f.eks. hvis du opbevarer et ekstrabatteri i lommen eller i tasken, hvor en metallisk genstand (f.eks. en mønt, clips eller kuglepen) kommer i direkte berøring med batteriets plus- og minuspoler (metalpunkterne på batteriet). Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller den metalliske genstand blive beskadiget.
Hvis du opbevarer batteriet varmt eller koldt, f.eks. i en bil om sommeren eller vinteren, reduceres batteriets kapacitet og levetid. Opbevar altid batteriet ved en temperatur mellem 15°C og 25°C. En telefon med et meget varmt eller koldt batteri, kan være midlertidigt ude af drift, selvom batteriet er fuldt ladet. Batteriets ydeevne forringes især ved temperaturer, der ligger væsentligt under frysepunktet.
Brænd ikke batterier! Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke brugte batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
|
 |
|
|
 |