
 |

 |
 |
 |
Effektiv brug
Hurtigkald Hurtigkald gør det muligt at foretage et opkald eller sende en tekstbesked ved at trykke på en enkelt tast. Sådan gør du:
- Sørg for, at Hurtigkald er aktiveret i menuen Kontakter.
- Tryk på Menu, og vælg Kontakter, Hurtigkald og derefter Rediger.
- Vælg den ønskede tast (tast 2 til tast 9), og tryk på Tildel.
- Vælg, om du vil tildele til opkald eller til SMS.
- Rul til det ønskede navn, og tryk på Vælg.
Automatisk genopkald Tag det helt roligt. Hvis der konstant er optaget, kan det være en god idé at lade telefonen tage sig af genopkaldet. Tryk på Menu, og vælg Indstillinger, Opkaldsindstillinger og Automatisk genopkald for at angive, at telefonen skal foretage op til 10 forsøg på at ringe til nummeret igen, hvis opkaldet ikke blev gennemført.
Distributionslister Sender du tit beskeder til en gruppe - f.eks. familiemedlemmer eller holdkammerater? Det er nemmere, hvis du opretter distributionslister. Du kan definere op til seks distributionslister med op til 10 modtagere på hver liste. Sådan tilføjer du en ny distributionsliste:
- Tryk på Menu, og vælg Beskeder og Distributionslister. Tryk på Valg, og vælg Tilføj liste.
- Giv distributionslisten det ønskede navn, og tryk på OK.
- Tryk på Valg, og vælg Vis liste.
- Hvis du vil føje en kontaktperson til listen, skal du trykke på Valg og vælge Tilføj kontaktperson.
- Bemærk, at der opkræves et separat gebyr for hver besked til alle modtagerne.
Tildeling af en tone Er det chefen, der ringer til telefonen, mens den ligger i din lomme?
Du kan indstille telefonen til at afspille en ringetone efter eget valg, når du modtager et opkald fra et bestemt telefonnummer. Vælg det ønskede telefonnummer eller navn, og tryk på Valg og Tildel. Bemærk, at denne funktion kun virker, hvis både netværket og telefonen er i stand til at identificere og sende id-oplysninger for de personer, der ringer til dig.
Videresendelse af telefonnumre Aldrig mere “Vent lidt, så skriver jeg det ned!” Hvis du vil sende en persons kontaktoplysninger som en tekstbesked, skal du gå til Kontakter og vælge Send telefonnummer.
Små eller store skrifttyper? Når du skriver beskeder, kan du vælge, om du vil anvende små eller store skrifttyper.
Omstilling Hvad sker der, hvis du modtager et opkald, mens du har travlt? Af og til kan det være nødvendigt at omstille indgående opkald til telefonsvareren eller til et andet telefonnummer (netværkstjeneste).
Dette gøres ved at trykke på Menu og vælge Indstillinger, Opkaldsindstillinger og Omstilling. Vælg den ønskede omstillingsindstilling, f.eks. Omstil ved optaget, hvis du vil omstille opkaldene, når du er i gang med et opkald eller afviser et opkald. Der kan godt være aktiveret flere omstillingsindstillinger på samme tid.
Uden hænder Du kan holde hænderne fri eller dele opkaldet med andre personer i nærheden ved at bruge den håndfri højttaler. Prøv den i simuleringen.
|
 |
 |
|
|